Det giver ingen mening: Kugler i stedet for ord.

Det giver ingen mening, der er ingen logik, ingen grund og langt mindre nogen begrundelse, der kan understøtte at tage et liv. Mordet på den unge Charlie er den mørkeste manifestation af intolerance, en afgrund, som vi som samfund kigger ned i, når vi glemmer den grundlæggende værdi af debat og sameksistens. Hans afgang efterlader os med et smertefuldt ekko, et uigendriveligt bevis på, at vi har fejlet på det mest grundlæggende niveau: at forstå hinanden som et samfund.

Jeg afviser dybt denne barbariske handling. Jeg afviser ideen om, at vold kan være en reaktion på tanker. Ord kan ikke erstattes af kugler; det er en kujonagtig, destruktiv ligning, der ødelægger enhver mulighed for fremskridt. Ideer, uanset hvor modstridende de måtte være, konfronteres med argumenter, debatteres med ordets kraft og respekteres i deres mangfoldighed. De, der fejrer denne handling, begår ikke kun en forbrydelse, men bekender også deres eget intellektuelle nederlag.

Respekt for andres ideer var hans vigtigste handling, hans reneste arv. Hans universitetstur bestod af udtrykket "Bevis mig, at jeg tager fejl" som en invitation til debat, direkte, men respektfuld over for andres ideer. I en polariseret verden, der råber op og ikke lytter, er det afgørende at vælge dialog. At ære hans minde handler ikke om at råbe efter hævn, men om at bede om retfærdighed og frem for alt at forpligte os til at bygge de broer, som vold har ødelagt. Må hans essens blive et kald til at forsvare det mest værdifulde, et samfund kan have: retten til at tænke anderledes, uden at det koster os vores liv eller vores frihed.